Man kan være skødesløs med ens inventar, og man kan have glemt det; man kan tjekke det efter i ny og næ, og så kan man være den type, der konstant pudser ens remedier, fordi det næsten bliver en tvangshandling, eller man frygter, at glansen helt forsvinder.

Forestil dig for eksempel, at du har købt nogle flotte Marguerit smykker, og som du stod nede i butikken og købte dem, så funklede de så flot i montren, og da de blev taget frem til beskuelse og eventuel erhvervelse, så fremstod de endnu flottere, end da de lå under disken.

Man kan komme til at glemme, at smykkerne jo er lagt og placeret i en butik, så de kommer til at se endnu mere skinnende og funklende flotte ud under det valvalgte lys i butikken, som de færreste mennesker har derhjemme.

Selv hvis man køber smykkerne på nettet, så kan man selvfølgelig godt regne med, at hvis man køber dem fra en autoriseret forhandler, så får man også det, der er vist på billedet og i de rette mål.

Men disse billeder kan også være manipuleret på en måde, så smykkerne kommer til at se det lidt ekstra flotte ud, end de måske reelt er.

Det kan man synes om, hvad man vil.

Men når man så får de her smykker med hjem, så er man så bange for, at smykkerne vil forgå, og at de aldrig kommer til at se lige så flotte ud, som lige før man rørte ved dem første gang.

Selvom man ikke tager dem på hver dag, så er man så bange for, at smykkerne falmer i deres pragt, så man tager dem konstant frem, tager handsker på og pudser dem i en uendelighed.

Her skal du nærmere afveje med dig selv, hvornår disse smykker skal pudses, så man ikke ender med at pudse dem i stykker, som man ellers godt kan risikere at gøre det, hvis man pudser for heftigt og for tit.