Lad os bare tage et konkret eksempel med det samme her, så man har noget håndgribeligt at forholde sig til, og så man ved, hvad slags fugemasse vi har med at gøre: vi skal tale om omfugning af murværk i Slagelse.

Så ved du ligesom, at der er tale om den standardsituation, som de fleste forbinder med at fuge, når man samler mursten til et hus eller bare en væg.

Se, der kan være forskellige årsager til, at man skal have fuget sådan noget murværk på en sjællandsk bygning om.

Dette kan blandt andet være, at det viser sig, man måske ikke har fået gjort arbejde godt nok selv, så man skal have det gjort om af professionelle – eller selv de professionelle havde sat en lærling til det, så arbejdet ikke blev gjort så godt, som man havde forventet.

Måske viser det sig, at der er kommet for mange sprækker, huller og andet i fugemassen, efter den havde sat sig, som man måske ikke havde ventet i samme omfang, selvom man har forstand på massen og ved, hvordan den plejer at opføre sig.

Men måske var det her en kombination af murværket og temperaturen udenfor og indenfor, hvis det var en ydermur, man havde med at gøre.

Det kan jo så også godt tænkes, at man simpelthen har at gøre med en væg på Sjælland, der er blevet gammel, hvor alderdommen i sig selv har gjort, at fugemassen ikke holder længere sammen på murstenene, og der måske ligefrem er begyndende sprækker ind, som man er nødt til at gøre noget ved nu.

Eller også er væggen holdbar nok i sig selv, men man ved, at det er noget gammel fugemasse, som der med tiden langsomt vil forgå, så man kan lige så godt skifte om til noget, som man ved, vil holde sammen på huset i lang tid fremover.